Jeg blev 22 år i går og jeg havde en super god fødselsdag. Nu er jeg jo kommet op i alderen, det det betyder at jeg ikke længere sætter så meget pris på mange og dyre gaver. Jeg vil meget hellere have en hyggelig dag med noget god mad og i samvær med min nærmeste familie.

Jeg er måske vokset lidt fra glæden ved fødselsdage, men jeg er heller ikke nem at give gaver, fordi jeg ikke rigtig ønsker mig noget. Hvad skal man ønske sig af produkter, når man føler man lever en tilstrækkelig hverdag og har nærmest alt det man drømmer om?

Men når det så er sagt, så kan jeg stadig godt nyde en fødselsdag. Jeg var hjemme hos min mor og far og der fik vi smørrebrød til frokost og store bøffer til aftensmad. Vi hjalp hinanden med at lave maden, og det synes jeg var meget hyggeligt.

Et af de kritikpunkter min mor længe har haft, er når jeg tager vasketøj med hjem fra min lejlighed. Jeg kan sagtens finde ud af at vaske tøj, men jeg gider bare ikke betale de 20 kr det koster for en vask og 20 kr det koster for en tørretumbling. Derfor har jeg mange gange taget vasketøj med, og min fødselsdag var da heller ingen undtagelse.

Til min overraskelse var der en stor gave der var pakket flot ind da jeg kom hjem. Som sagt går jeg ikke så meget op i det gaveræs, men jeg var nu alligevel lidt spændt på at se hvad det var. Jeg pakkede den ud, og der var så gemt en meget fin vasketøjskurv af mærket VIPP.

Det er nok ikke helt tilfældigt at min mor giver mig en vasketøjskurv i fødselsdagsgave. Jeg kan godt regne ud, at der måske er et skjult budskab i den gave, og det må jeg jo så tage til efterretning. Og jeg tror faktisk godt jeg kan gå hen at blive glad for min nye vasketøjskurv. Den er virkelig flot og jeg blev også lidt chokeret over hvor dyr den egentlig var. Det er i hvert fald den dyreste vasketøjskurv jeg nogensinde har haft. Hovsa. Det er jo min første

En anden sjov ting jeg oplevede på min fødselsdag var på turen hjem i bussen. Der mødte jeg en døv mand som havde problemer med at betale for billetten ved automaten. Jeg vidste ikke til at starte med, at han var døv, så jeg snakkede bare løs om hvordan han skulle gøre. Det gik først op for mig, at han var døv, da han rent faktisk sagde det til mig på en lidt speciel måde. Det var lidt pinligt for mig, men omvendt var det jo heller ikke nemt at vide. Han fik i hvert fald sin billet, og så var alt jo godt.

Nå, det var lige en lille historie fra min fødselsdag. Nu må vi se om jeg bliver glad for min vasketøjskurv, som i øvrigt også har en indvendig vasketøjspose. Jeg tror i hvert fald lige jeg vil overveje næste gang, om jeg kan tillade mig at tage vasketøj med hjem