Jeg har de sidste mange måneder foreslået over for min kæreste, at vi skal have anskaffet os nogle nye opbevaringskasser til vores hjem. Det er dog ikke rigtig blevet til noget, og derfor har jeg fået en mistanke om, at min kæreste må være døv.

Okay, døv er måske et stærk ord, men hun er i hvert fald ikke modtagelig over for mine gode ideer. Hun siger altid bare noget med “Ja, det skal vi” eller lignende når jeg foreslår det. Det har måske noget at gøre med, at de opbevaringskasser vi har nu er sådan nogle flotte lilla nogle som er meget kvindelige, men jeg vil altså gerne have nogle nye.

Hun har naturligvis haft sine opbevaringskasser med da vi flyttede sammen og det er nok sådan i de fleste forhold, at kvinden får lov til at styre det meste af boligindretningen. Men der er bare det med de her lilla opbevaringskasser, at de er så fandens upraktiske fordi der næsten ikke kan være noget i. Jeg ville jo gerne købe en opbevaringskasse der er lidt mere funktionel og så måske være lidt ligeglad med om det ser flot ud eller ej. Men min kæreste ignorerer altså mine forslag.

Men jeg har fundet ud af, at min kæreste er døv over for forslag som hun ikke synes om. Men jeg har besluttet mig for at købe nogle gennemsigtige opbevaringskasser i plast og så se hvad hun siger. Hun bliver nok ikke glad, men jeg gør det lidt i protest for at vise, at jeg også bestemmer lidt. Jeg har regnet ud, at hun nok ikke bliver glad, så derfor hat jeg en nødløsning om at gemme kasserne under sengen hvis det går helt galt. Det må hun da gå med til.

Men det var lige en tanke fra min hverdag. Jeg ved ikke helt hvad jeg ville fortælle med det. Måske at vi mænd ikke skal finde os i hvad som helst og være lidt konsekvente hvis vi vil have noget gennemført hvad angår boligindretning. Alternativt kan vi jo også selv blive “døve” når de har nogle forslag – det vil kvinderne i hvert fald ikke synes om. Man skal dog passe på at det ikke går ud over forholdet