Jeg er måske vokset lidt fra glæden ved fødselsdage, men jeg er heller ikke nem at give gaver, fordi jeg ikke rigtig ønsker mig noget. Hvad skal man ønske sig af produkter, når man føler man lever en tilstrækkelig hverdag og har nærmest alt det man drømmer om?

Men når det så er sagt, så kan jeg stadig godt nyde en fødselsdag. Jeg var hjemme hos min mor og far og der fik vi smørrebrød til frokost og store bøffer til aftensmad. Vi hjalp hinanden med at lave maden, og det synes jeg var meget hyggeligt.

Et af de kritikpunkter min mor længe har haft, er når jeg tager vasketøj med hjem fra min lejlighed. Jeg kan sagtens finde ud af at vaske tøj, men jeg gider bare ikke betale de 20 kr det koster for en vask og 20 kr det koster for en tørretumbling. Derfor har jeg mange gange taget vasketøj med, og min fødselsdag var da heller ingen undtagelse.

Til min overraskelse var der en stor gave der var pakket flot ind da jeg kom hjem. Som sagt går jeg ikke så meget op i det gaveræs, men jeg var nu alligevel lidt spændt på at se hvad det var. Jeg pakkede den ud, og der var så gemt en meget fin vasketøjskurv af mærket VIPP.

Det er nok ikke helt tilfældigt at min mor giver mig en vasketøjskurv i fødselsdagsgave. Jeg kan godt regne ud, at der måske er et skjult budskab i den gave, og det må jeg jo så tage til efterretning. Og jeg tror faktisk godt jeg kan gå hen at blive glad for min nye vasketøjskurv. Den er virkelig flot og jeg blev også lidt chokeret over hvor dyr den egentlig var. Det er i hvert fald den dyreste vasketøjskurv jeg nogensinde har haft. Hovsa. Det er jo min første

En anden sjov ting jeg oplevede på min fødselsdag var på turen hjem i bussen. Der mødte jeg en døv mand som havde problemer med at betale for billetten ved automaten. Jeg vidste ikke til at starte med, at han var døv, så jeg snakkede bare løs om hvordan han skulle gøre. Det gik først op for mig, at han var døv, da han rent faktisk sagde det til mig på en lidt speciel måde. Det var lidt pinligt for mig, men omvendt var det jo heller ikke nemt at vide. Han fik i hvert fald sin billet, og så var alt jo godt.

Nå, det var lige en lille historie fra min fødselsdag. Nu må vi se om jeg bliver glad for min vasketøjskurv, som i øvrigt også har en indvendig vasketøjspose. Jeg tror i hvert fald lige jeg vil overveje næste gang, om jeg kan tillade mig at tage vasketøj med hjem

Okay, døv er måske et stærk ord, men hun er i hvert fald ikke modtagelig over for mine gode ideer. Hun siger altid bare noget med “Ja, det skal vi” eller lignende når jeg foreslår det. Det har måske noget at gøre med, at de opbevaringskasser vi har nu er sådan nogle flotte lilla nogle som er meget kvindelige, men jeg vil altså gerne have nogle nye.

Hun har naturligvis haft sine opbevaringskasser med da vi flyttede sammen og det er nok sådan i de fleste forhold, at kvinden får lov til at styre det meste af boligindretningen. Men der er bare det med de her lilla opbevaringskasser, at de er så fandens upraktiske fordi der næsten ikke kan være noget i. Jeg ville jo gerne købe en opbevaringskasse der er lidt mere funktionel og så måske være lidt ligeglad med om det ser flot ud eller ej. Men min kæreste ignorerer altså mine forslag.

Men jeg har fundet ud af, at min kæreste er døv over for forslag som hun ikke synes om. Men jeg har besluttet mig for at købe nogle gennemsigtige opbevaringskasser i plast og så se hvad hun siger. Hun bliver nok ikke glad, men jeg gør det lidt i protest for at vise, at jeg også bestemmer lidt. Jeg har regnet ud, at hun nok ikke bliver glad, så derfor hat jeg en nødløsning om at gemme kasserne under sengen hvis det går helt galt. Det må hun da gå med til.

Men det var lige en tanke fra min hverdag. Jeg ved ikke helt hvad jeg ville fortælle med det. Måske at vi mænd ikke skal finde os i hvad som helst og være lidt konsekvente hvis vi vil have noget gennemført hvad angår boligindretning. Alternativt kan vi jo også selv blive “døve” når de har nogle forslag – det vil kvinderne i hvert fald ikke synes om. Man skal dog passe på at det ikke går ud over forholdet

Producenten Nvidia har for nylig lavet en serie 2 af Tegra, og denne bliver af mange set som verdens første mobile super-chip. Tegra 2 består af ekstrem multitasking, den bedste mobile internet-oplevelse med op til to gange så hurtig surfing, hardwareaccelereret flash, samt spil i konsolkvalitet med en processor med et utrolig lavt energiforbrug.

For at være lidt mere specifik, så består Tegra 2 chippen af følgende:

• Dual-Core ARM Cortex-A9 CPU
• Ultra-lavt strømforbrug GeForce GPU
• 1080p Video Playback processor

Det er naturligvis ikke nogle personlige angreb eller noget på de døve, men bare fordi det er sjovt. Man laver jo også sjov med folk der ikke har en “disability”, så derfor synes jeg det er helt ok at grine lidt af.

Nå, her er den første. Det var en samtale på en bar. En mand spørger en anden: “Jeg har hørt et rygte om, at du er blevet døv”. Den anden mand svarer prompte: “Nå, det har jeg ikke hørt”.

Eller hvad med denne her. Hvordan stopper man et skænderi mellem to døvstumme? … Man slukker da bare lyset.

Den her er lidt længere. Det var en døv og stum person der gik ind på apoteket for at købe en pakke kondomer. Manden bag skranken forstod dog ikke hvad han sagde, så den handicappede lagde sin dillerfrans op på bordet og smed en halvtresser. Apotekeren rev pludselig ned i sine bukser, lagde også sin bandit op på bordet, hvorefter han tog halvtresseren. Det kunne den døvstumme person ikke forstå, og han blev derfor rasende. Så skrev apotekeren på en seddel, at han bare kunne lade være med at vædde. Min var større end din.

Det var lige det jeg havde lyst til at dele nu. Håber du kunne lide det.

…selvom det er noget forvirrende med alle de indstillingsmuligheder der er. Det gør det heller ikke nemmere, at jeg åbenabrt har fået downloaded en engelsk version af wordpress. Men det går nok, jeg skal bare lige lære det.

Hvad skal min blog så handle om? Jeg kalder min blog for “Peter’s blog – Mit tilholdssted på nettet”, fordi det er hvad der er meningen med bloggen. Jeg vil bruge den som et frirum til at komme ud med nogle tanker, frustrationer, meninger, postulater, ris, ros, sjov, spas og alt muligt i den stil. Jeg kan godt lide at skrive, så jeg vil bruge denne blog til at stresse af og komme lidt væk fra hverdagens stress og jag.

Det er ikke sikkert at jeg vil skrive på siden så tit, men jeg vil gøre det hvis jeg føler jeg har noget som jeg gerne vil fortælle og dele med andre. Jeg ved godt at det her første indlæg er ret fesent, men det er lige nogle formaliteter der skal på plads. Og jeg synes ligesom det er vigtig at fortælle, at denne blog bare er min lille sjove blog og måske ikke skal tages alt for seriøst. Nå, jeg må løbe.

Velkommen til min blog.